Hilde Dosogne: 366 maratoner på 366 dage i en præstation uden sidestykke

Hvordan har du det, efter at du har gennemført et maraton om dagen i et helt år?

Det er en blanding af følelser: stolthed, lettelse og en dyb følelse af at have udrettet noget stort. At løbe et maraton hver dag i et år handlede ikke kun om fysisk udholdenhed, men også om en mental og følelsesmæssig rejse. Det er utroligt tilfredsstillende at vide, at jeg har flyttet mine grænser og opnået det, der engang virkede umuligt.

Hvad var det sværeste?

Der var mange svære øjeblikke, men et af de hårdeste kom den 11. september, hvor jeg fik en finger af led efter 27 kilometer og måtte på hospitalet, før jeg bagefter skulle begynde mit maraton forfra. Dårligt vejr, udmattelse og det at få løb og et deltidsjob til at hænge sammen gjorde også opgaven vanskelig. Men netop fordi jeg kom igennem de perioder, fik præstationen endnu større betydning.

Du støtter organisationen BIG mod brystkræft. Hvorfor valgte du den sag?

BIG mod brystkræft er en sag, der ligger mit hjerte nær. Kræft påvirker så mange menneskers liv, og jeg ville have, at min udfordring skulle handle om mere end blot at slå en rekord. Hvis mit løb kunne skabe opmærksomhed og samle penge ind til forskning i brystkræft, var det det hele værd.

Hvordan forberedte du dig fysisk på denne helt ekstraordinære udfordring?

Jeg havde et solidt løbegrundlag, men træning til den slags udholdenhed krævede en gradvis opbygning. Jeg fokuserede på kontinuitet, skadesforebyggelse og restitution. Styrketræning, udstrækning og en god kost var afgørende for at holde kroppen i gang dag efter dag.

Og mentalt?

Ja, den mentale forberedelse var lige så vigtig som den fysiske træning. Jeg måtte udvikle en indstilling, hvor det aldrig var en mulighed at give op. Visualisering, fokus på små daglige mål og den fantastiske støtte fra min mand, mine venner og mine sponsorer hjalp mig med at holde fast.

Hvordan håndterede du de svære perioder?

Støtten fra mine nærmeste var afgørende. Min mand Bruno, mine venner, mit lægeteam og mine sponsorer holdt mig motiveret. Jeg mindede mig selv om, hvorfor jeg gjorde det: at vise, hvad der er muligt, og støtte BIG. På de hårdeste dage delte jeg løbet op i mindre bidder og fortsatte fremad, ét skridt ad gangen.

« Til mit sidste maraton valgte jeg Topsporthal i Gent, et ideelt sted at dele anstrengelserne, løbe omgivet af andre og fejre præstationen på behørig vis

Hvordan valgte du, hvor du skulle løbe?

Jeg løb ofte i Gent i Belgien, på praktiske og velkendte steder, som regel på 5-kilometersrunder, hvor andre løbere nemt kunne koble sig på eller hoppe af efter et par runder, og som også fungerede godt logistisk. Til mit sidste maraton valgte jeg Topsporthal i Gent, et ideelt sted at dele anstrengelserne, løbe omgivet af andre og fejre præstationen på behørig vis.

Hvordan var dagene struktureret?

Hver dag fulgte en fast rytme: stå op, arbejde om morgenen, gøre mig klar, løbe, restituere, sove og gentage det hele. Jeg fik deltidsarbejde og hverdagsliv til at hænge sammen med maratonerne ved at sørge for, at der var tid nok til at hvile, spise og tale med medierne.

Hvad bliver din næste udfordring efter denne verdenspræstation?

Efter et så intenst år tager jeg mig tid til at komme mig og tænke over det hele. Men jeg kunne godt tænke mig at løbe Spartathlon for tredje gang.